Kein Foto

Jürgen Klahn

Jürgen Klahn (f.1960) skrev en række noveller, inden han i 2016 udgav romanen 'Sommerfuglen', der af Krimimessen Horsens blev kaldt for en af årets fem bedste krimidebuter. Samme år fulgte 'Brændende kærlighed', den korte første roman om politimanden Jensen fra Aarhus og hans frisørkæreste Grete fra Rinkenæs. Andet selvstændige bind om parret, 'En bæredygtig død', udkom i 2019.

Jürgen Klahn er født i Aabenraa og bosat i Aarhus. Han er cand.oecon. med nationaløkonomisk linjebetegnelse og med en speciel interesse i eksternaliteter: konsekvenserne, som vores handlinger påfører uvedkommende på godt og ondt. Jürgen Klahn har tre voksne sønner, bor sammen med sin kæreste og sin hund og deler sin resterende tid mellem investeringsvirksomhed og forfatterskab.

Carrington lader lyset brænde

Carrington lader lyset brænde

Sådan var det nu engang at rykke fra bunden af tredje division ned i fjerde ... Marts 2009. I dønningerne efter Finanskrisen optræder guitaristen Arki og sangeren Linda som Carrington, en retro-duo, med 80'er-pop på landets mindre spillesteder. Ægteskabet smuldrer, karrieren står i stampe, og da Linda under en koncert finder sin barndomsveninde, barpigen Kamma, skudt og døende bag ved landsbykroen, står nerverne på højkant.

Tonopah '52

Tonopah '52

'Hun løj, han lod sig gerne lokke.' En ambitiøs FBI-mand tænder så voldsomt på det kvindelige gidsel i et blodigt bankrøveri, at han lukker øjnene for hendes tætte relation til gerningsmændene. TONOPAH '52 er manuskriptet til en erotisk thriller, der foregår under paddehatteskyerne fra militærets historiske atomprøvesprængninger i Nevadas ørken i 1952.

Teatertorden

Teatertorden

'Hun var i jeans og sneakers og en bluse, der engang havde været hvid. Nu var den rød af blod. Et sværd stak op af hendes bryst.'Grete er flyttet ind hos Jensen - på prøve - og har fået et vikariat som frisør på Aarhus Teater. Aftenen før hendes tiltrædelse fejrer de deres nye samliv ved at gå i teatret og se premieren på Dracula.